Forberedelser før behandlingen
Inden behandlingen skal du have en gratis snak med vores sygeplejerske. Hun vil fortælle dig om behandlingen og hvad du kan forvente. Du må ikke være i solen, bruge selvbruner eller tage solbad 4 uger før behandlingen. Du skal også undgå at bruge stærke hudprodukter i mindst 2 uger op til behandlingen. Hvis du får behandlingen, er det vigtigt at bruge solcreme med faktor 50 på det behandlede område, fordi huden bliver mere følsom overfor solen.
Efter behandlingen
Efter behandlingen kan din hud blive lidt rød og varm, som når du har fået en smule sol. Dette er normalt og går væk efter nogle timer. Det er en god idé at køle huden ned, indtil den føles normal igen.
Hvis du får behandlingen i ansigtet eller på kinderne, kan du opleve hævelse, men det er helt normalt. Hævelsen går normalt væk efter 2-5 dage. Du kan lindre hævelsen ved at hæve hovedet og bruge noget koldt på området. Nogle gange kan det også hjælpe at tage noget medicin fra apoteket. Efter behandlingen må du ikke være i solen i mindst 4 uger.
Resultater og bivirkninger
De områder, hvor blodkarrene er behandlet, vil forsvinde permanent. Men der kan stadig komme nye områder med tiden. For at opnå de bedste resultater er det vigtigt at beskytte huden mod solen hele året med solcreme faktor 50. Hvis du passer godt på din hud, kan resultatet vare i lang tid. Hvis der opstår bivirkninger som f.eks. forbrændinger eller sår, skal du kontakte klinikken.
Ofte stillet spørgsmål om laserbehandlinger
Laserbehandling bruger en slags lys med forskellige bølgelængder. Som kan hjælpe med at løse hudproblemer.
Lyset fra laseren bruges til at rette op på røde områder i huden, som f.eks. blodkar og rocacea.
Laserlyset rammer de røde områder i huden, og det får dem til at blive varme. Dette får blodet i de små blodkar til at størkne, så karret lukkes. Kroppen vil senere fjerne det lukkede kar, og huden ser mere jævn ud. Hos Albertslund Hudplejeklinik bruger vi en laser kaldet Deka Again, fremstillet og produceret i Italien.
Inden behandlingen må du ikke bruge creme eller makeup på det område, der skal behandles. Inden selve behandlingen renses huden og der påføres en klar gel, der hjælper laseren med at virke bedst. Du får nogle beskyttelsesbriller på, så lyset ikke skader dine øjne. Når lyset fra laseren rammer huden, vil du føle lidt varme og en lille smule ubehag, som når man trækker i en elastik. Dette sker hurtigt.
Normalt vil du have brug for mellem 1 og 3 behandlinger med cirka 4 ugers pause mellem hver behandling, for at opnå et godt resultat.
Hvis du har rødme (rosacea), skal du måske have flere behandlinger med jævne mellemrum, fordi tilstanden kan ændre sig over tid og give nye røde områder. Antallet af behandlinger varierer fra person til person.
– Du er under 18 år
– Du har åbne sår eller infektion, hvor du vil have behandlingen
– Du er gravid eller ammer
– Du har tatoveringer, der dækker det område, du vil have behandlet
– Du har været i solen eller i solarium 4 uger før behandlingen, eller hvis du har brugt selvbruner
– Du tager antibiotika
Priser på behandlinger af karudvidelser & Rosacea
* Hvis du ønsker mere information eller en konsultation, er du velkommen til at kontakte os.