Genopliv din hud indefra
Jalupro er en avanceret injektionsbehandling, der kombinerer aminosyrer og hyaluronsyre for at genskabe hudens fugt, spændstighed og naturlige glød. Behandlingen stimulerer hudens egen kollagenproduktion, reducerer fine linjer og forbedrer hudens struktur, så den fremstår mere frisk og vital.
Jalupro kan anvendes i ansigtet, på hals, bryst og andre områder, hvor huden har mistet fasthed eller glød.
Inden behandlingen
Ifølge Sundhedsstyrelsens regler skal du til en forkonsultation mindst 48 timer før selve behandlingen.
Vi anbefaler, at du:
Undgår behandling med ikke-permanent filler i kindområdet de sidste 2 uger før din Jalupro-behandling, da det kan give øget hævelse.
Møder op uden makeup på det område, der skal behandles.
Selve behandlingen
Behandlingen tager cirka 30 minutter. Huden desinficeres grundigt, hvorefter produktet injiceres med en fin nål i det ønskede område.
Antallet af stik afhænger af, hvor stort et område der behandles.
Specialister Med Flere Års Erfaring
Efter behandlingen
De fleste kan genoptage deres daglige aktiviteter umiddelbart efter behandlingen.
For at undgå infektion anbefales det dog, at du:
Undlader makeup og hudpleje på det behandlede område i 24 timer.
Afstår fra hård træning, sauna, dampbad og solbadning, indtil eventuel hævelse eller rødme er forsvundet.
Let hævelse eller små blå mærker kan forekomme, men forsvinder normalt inden for et døgn.
Mulige bivirkninger
Behandlingen er generelt meget sikker.
Der kan dog opstå midlertidige reaktioner som hævelse, rødme eller blå mærker ved indstiksstederne. Hvis du oplever noget uventet efter behandlingen, skal du altid kontakte klinikken.
Hvordan virker Jalupro?
Jalupro Super Hydro indeholder en unik kombination af 7 aminosyrer, 3 peptider samt lav- og højmolekylær hyaluronsyre.
Denne sammensætning stimulerer dannelsen af kollagen og elastin, samtidig med at huden får en intens fugtboost. Resultatet er en fastere, glattere og mere ungdommelig hud med forbedret tone og glød.
Behandlingsforløb
Et typisk forløb består af 2 behandlinger med ca. 4 ugers mellemrum, efterfulgt af vedligeholdelse hver 3.–5. måned, afhængigt af hudens behov.
Du vil som regel se forbedring allerede efter første behandling, men det endelige resultat viser sig omkring 1 måned efter den anden behandling.
Hvem egner sig til Jalupro?
Jalupro er velegnet til dig, der:
- Er over 18 år
- Oplever fine linjer, rynker eller tab af elasticitet
- Har tør, træt eller glansløs hud
- Ønsker at forbedre hudens fasthed og fugtbalance uden kirurgi
- Har realistiske forventninger til resultatet